Staldtips til redigering i Hindenburg

Hindenburg redigeringsprogramRedigering af podcast kan være lidt af en udfordring. Meget af det kræver rutine, men det er også skønt, når man lærer nyt. I denne uge har Trine være på kursus hos Hindenburg. Nogle gange er det de små ting der virker størst. Her får du to af de ting, som hun fik med sig hjem.

Da jeg (Trine) i sin tid begyndte at lave podcast og skulle til at igang med redigering, blev jeg først introduceret til programmet Audacity. Det er gratis, så det var her, jeg tænkte, at jeg ville starte. Jeg husker, at jeg havde fået linket med hjem fra Karin Høgh, som hjalp mig i gang. En sen efterårsaften som i aften, sad jeg og klikkede mig ind og hentede programmet. Fik efter meget besvær åbnet en lydfil, og skulle så i gang.

Og så jeg sad ellers bare der og gloede med et tomt udtryk i øjnene på min skærm. Der var så mange farver, og knapper og kurver, og jeg anede ikke hvad der var hvad. Jeg må indrømme, jeg gav det ikke mange chancer.

Heldigvis havde jeg også fået en link med hjem til Hindenburg, som dog kostede lidt efter en gratis prøveperiode. Men efter bare to min i Audacity, var jeg klar til at betale hvad som helst, for noget som var lettere eller mere overskueligt. Det var HIndenburg.

Jeg forelskede mig omgående, og er blevet hængende. Jeg klarede mig med den “billige” (til ca 650 kr) de første 4 år, og har først her for nylig købt opgraderingen, fordi jeg skal bruge en funktion som pro-versionen har, nemlig den der gør det muligt, let og lækkert at lave interviews over skype.

Der er flere grunde til at Kamilla og jeg er vilde med Hindenburg.

For det første er redigering i Hindenburg virkelig overskueligt og intuitivt. Der er kun det du har brug for, resten kan du koble på, efterhånden som behovet opstår. Det kræver ikke en stor forståelse for lyddesign og redigering. Det hjælper dig rigtig meget pr automatik, bla lydniveauer. Så når man først har fedtet lidt rundt i det, så giver det langt hen af vejen sig selv. Jeg fik en ultrakort into til programmet, som i 3 min hvor jeg blev vist hvordan man klipper, og resten har jeg lært mig selv. Det ER nemt! Og endnu lettere naturligvis, hvis du lige får en grundig indføring som på vores kurser evt.

For det andet er det lavet til redigering af talelyd. Alle andre programmer er lavet til redigering af musik. Hindenburg er til tale. Det vil sige, at der er en helt masse vi som podcastere ikke har brug for, som ikke ligger der og forstyrre øjet. Det betyder også, at det er nemt at sætte op til de rette lydstandarter der findes internationalt for taleradio. Programmet  er lavet af radionørder…sagt på den mest kærlige og respektfulde måde, men drengene bag Hindenburg er virkelig nørder, på den helt igennem fede måde!!!

Det er et danskt og det kan vi godt lide

For det tredie er det 4 danske mænd der står bag. Det vil sige, at man kan hente programmet på dansk og og og vigtigere endnu, så kan man skrive til supporten på dansk. Jeg klarer mig generelt glimrende på engelsk, men jeg synes det er virkelig betryggende at vide, at hvis jeg har tekniske spørgsmål om noget, jeg i forevejen ikke har voldsomt meget begreb om, at så kan jeg forsøge at forklare det dansk frem på engelsk.

Sidste men ikke mindst, så ved jeg nu, efter at have mødt dem, at de lever og ånder for nem og god redigering. Jeg har haft fornøjelsen af at være sammen med to af dem inden for den sidste uge, begge gange til undervisning, og de var meget optaget af de ting jeg oplevede som problematiske, og noterede ned, og ville gå hjem og se på, om der kunne gøres noget, for at det blev lettere. Det var en super oplevelse.

2 x kursus på en uge

Men nå, det her indlæg skulle sådan set gerne være mere og andet end en kærlighedserklæring til Hindenburg. Jeg har nemlig, som sagt, været på to gange kursus i redigering hos Hindenburg den forgangende uge. Først var jeg på PodcastCamp, hvor Martin Swanholm, der er software udvikler, underviste i en time, og i mandags var jeg til en masterclass i forbindelse med Podcast Festivalen i 4 timer med Nick Dunkerly der er stifter og kreativ direktør. Det fedeste var, at jeg fik en masse med hjem begge gange.

Jeg har ikke helt kunne få armene ned efter de to minikurser i redigering. Det har været virkelig fedt – og noget jeg jo burde ha været på for 3 og 11 måneder siden, lige da jeg gik i gang med podcast. MEN bedre sent end aldrig ik. Og jeg vil dele kærligt ud af de ting jeg har lært, så du ikke behøver at tage et decideret kursus hos Hindenburg, men kan kaste dig ud i det alene, eller…igen igen…evt et kursus hos os. FOR DET ER JO ALTID EN VIRKELIG GOD IDÈ 🙂

Læs mere om igangmedpodcast.dk’s onlinekursus lige her

Tip nr 1 Favoritter

Første tip jeg vil dele er deres “Favoritter” funktion. Den anede jeg ikke fandtes. Når man sidder i sin redigering og klipper, kan man organisere sine lydklip i klipboardet eller udklipsholderen som den vist hedder på dansk. Det er super smart. En funktion jeg ikke har brugt før for nylig, men den er virkelig værd at bruge lidt tid på.

MEN MEN MEN det bliver bedre end det.

Hvis du som jeg, og en million andre podcastere sidder og laver en intro, eller har noget musik eller har nogle jingler eller andre klip du bruger igen og igen, kan du lægge dem i Favoritter. Favoritter er en udklipsholder der går på tværs af sessioner, projekter, episoder eller hvad du nu kalder det. Så det er virkelig smart. Herfra kan du trække det, kopiere det eller hvad du nu vil, ind i den session du sidder og arbejder i. Og behøver ikke at skulle ud i dropboks, op i skyen eller lede rundt efter en fil-stump (Det er ihvertfald scenariet her hver eneste gang jeg redigerer noget :-))

Favorifunktionen i Hindenburg

Favoritfunktionen i Hindenburg

SÅ SMART ik?

Tip nr 2 Shortcuts

En anden vigtig læring jeg fik med hjem var, at du faktisk kan redigerer i Hindenburg næsten helt uden brug af musen. Ja, det er rigtigt. Der er så sindssygt mange shortcuts indlagt i programmet, som kan lette arbejdet og mussearmen lidt.

Genveje til redigering i Hindenburg

Du finder listerne med genveje inde på Hindenburgs hjemmeside – lige her

Her kan du vælge om det skal være til mac eller pc. Jeg vil printe listen ud, og hænge den over min seng, og øve mig på genvejene hver aften den næste måned. Haha, nej, men jeg gad virkelig godt kunne dem alle sammen. Når man redigerer rigtig meget, er det hårdt for armen at klikke så meget, så der er virkelig noget at hente, hvis man kan dem. Og også her, lærte jeg funktioner i programmet som jeg ikke anede fandtes.

Som skrevet på billedet her over, så er der links til visning af hvad genvejen gør, ud for hver. Det er også helt genialt for typer som mig, der helst skal have det ind på flere forskellige måder.

Gå ud og mød nogle podcastere

Sidst men ikke mindst, vil jeg helt klart anbefale at man går ud og møder andre podcastere også. Det har været den fedeste uge, med sådan to dage med andre i samme båd. Nogle helt grønne, andre mega erfarende og tjekkede. Der er så meget inspiration at hente, når man snakker med andre, der brænder lige så meget for podcast som jeg selv gør – og som jeg også tror du gør, siden du læser det her.

Hold øje med gruppe Podcast-nørderne  på Facebook. Det er her PodcastCampen bliver delt. I år var andet år for det meetup, og Ib Potter som er manden bag, har allerede lagt op til, at det skal holdes igen næste år. Podcast Festival formoder jeg bestemt også bliver gentaget, da vi jo bliver flere og flere. Man kan følge med på hjemmesiden her, og så ellers også holde øje på Facebook hvor den også har en side. 

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til at komme i gang med at podcaste.

God weekend!

Trine


Månedens anbefaling: Tårekanalen

Hver måned deler vi en podcast-anbefaling. I denne måned vil Kamilla gerne anbefale Tårekanalen, fordi: 

Tårekanalen handler om “det i kulturen, der rører os til tårer”. Rikke Kristensen er vært og har i hver episode gæster med, der deler deres oplevelser med musik, film, digte eller bøger, som har fået dem til at græde. Rikke er en rigtig dygtig vært – hun er velforberedt, god til at lytte til sin gæst og stille interessante spørgsmål, der får samtalen til at blive både underholdende og dyb! Tårekanalen (genialt navn!) er velproduceret og har super lækker lyd. Rikke har i den grad bevist, at man kan lave en super god podcast i et hjemmestudie. Gæsterne er velvalgte, emnerne interessante og man bliver på alle måder både underholdt og inspireret.

Hvem er du? Og hvad handler din podcast om?
Mit navn er Rikke Collin Kristensen. Jeg er 25 år og studerer Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Derudover bruger jeg min tid som rundviser på Nordisk Film samt på at producere podcasts – og lytte til en helt masse podcasts, andre har produceret. Min podcast Tårekanalen handler om de værker og oplevelser, der rører os til tårer – det kan være musik, bøger, film, podcasts, tv-serier og lignende. Hver episode inviterer jeg så en gæst, som jeg tror, har noget på hjerte, til at fortælle om noget, der rørte vedkommende til tårer – vi taler om hvorfor, hvordan og får os typisk en interessant og dejlig snak!

Du skriver på din hjemmeside, at din podcast handler om “det i kulturen, der rører os”. Hvordan opstod ideen? 
Jeg gik rundt i marts måned i 2017 hos mine forældre i Vestjylland, hvor jeg var en måneds tid. Jeg var lige stoppet i praktik, jeg var blevet opsagt fra min lejlighed og min kæreste og jeg havde slået op. Jeg var godt og grundigt hjerteknust – og gik og hørte forskellige podcasts og musik på lange gåture. Jeg måtte flere gange fælde tårer – og kunne ikke skelne mellem, om det var fordi, jeg var ked af det, eller fordi musikken og programmerne rørte mig. Men jeg havde brug for at tale med nogen om mine følelser – og så kom ideen på en af de mange gåture.

Hvorfra fik du ideen til det geniale navn?
Det er et fantastisk navn! Det var min bedste ven, Emil, der kom med navnet. Jeg skrev til ham og forklarede ham konceptet, og så gik der fem minutter, før han foreslog Tårekanalen. Så han skal have al æren!


Hvad synes du podcasting mediet kan? Hvad gør det til noget særligt?
Podcasts kan tages med over alt! På ferien, på cyklen, i bussen, ud i badet, til opvasken, på løbeturen, gåturen, ved stoppestedet, ved natbordet inden sengetid – over alt. Man kan lave andre ting, mens man hører podcasts. Det elsker jeg.


Har du en yndlings-episode blandt dine egne?

De er jo alle mine små børn – så jeg elsker dem hver især på deres egen måde. De kan også noget meget forskelligt alt efter gæst og emne. Jeg er dog meget glad for første afsnit med Jacob Ege Hinchely om Nick Cave-dokumentaren ‘One More Time With Feeling’. Jacob er min gamle kollega fra DR – og et af de mennesker, jeg har størst respekt for. Han er helt fantastisk dygtig til at fortælle og formidle, så det var en fornøjelse at kunne levere et første afsnit med så høj kvalitet, takket være ham. Derudover var Ane Høgsberg også SÅ passioneret, da hun talte om Sebastian i afsnit 9. Det var Signe Amtoft også, da vi snakkede om modig børnelitteratur – og jeg ELSKER passion… og og og… det er svært at vælge! Jeg elsker dem alle på hver deres måde!


Hvilken rolle har du i din podcast? Hvilke overvejelser har du gjort dig om, hvordan du interviewer din gæst og hvilken stemning du sætter?
Jeg går meget op i at researche inden alle afsnit, så jeg kender datoer, navne, begivenheder, kontekster – således at jeg kan supplere gæstens viden og fortælling. Min rolle er at lade gæsten shine – men det er også en samtalepodcast, så jeg byder også gerne ind. Jeg når typisk også at blive rigtig engageret gennem min research, hvis en gæst har valgt noget, jeg måske ikke ved så meget om på forhånd – så jeg kan slet ikke lade være med at komme med mine inputs. Afsnittene er bygget nogenlunde ens op med den samme spørgsmålsrække – vi starter med at tale om følelser generelt – og hvad der skal til, for at gæsten bliver rørt, og dernæst dykker vi ned i det pågældende værk og bliver mere konkrete. Stemningen afhænger selvfølgelig af kemien mellem gæsten og jeg – samt emnet. Det er også det, der gør podcasten så dynamisk, og der er ikke to afsnit, der er ens, selvom nogle af spørgsmålene er de samme.


Hvilke overvejelser er der bag din intro og musikken?
Jeg ville gerne have musik, der kunne sætte stemningen – den måtte  erne være varm og samtidig sørgmodig og melankolsk på en gang, og det har Anders Colstrup Hvass og Jonas Wetterslev (medlemmer af bl.a. The Entrepreneurs) ramt perfekt. De har komponeret melodien personligt til mig – og jeg er meget taknemlig for, at de har ramt lige præcis, hvad jeg gik efter! TAK!


Hvor lange er dine episoder?

Det er meget forskelligt. Det korteste afsnit var en halv time, og det længste afsnit indtil videre har varet halvanden time. Som hovedregel sigter jeg efter en time, men det kommer meget an på gæsten, og hvor samtalen fører hen. I min oprindelige pitch sigtede jeg efter 30-45 minutter, men jeg synes, at konceptet sagtens kan holde til meget mere. Jeg ville dog være ked af at overskride halvanden time – så i min drømmeverden er en episode lige lidt over en time lang – men nu lever vi jo i den virkelige verden, så hvis den afviger fra det, er det helt fint.


Hvilket udstyr bruger du? Hvor optager du? Og hvilket redigeringsprogram bruger du? Og hvor er din podcast hostet?
Jeg bruger (fantastisk gode) mikrofoner fra Shure (SM7B) samt et lydkort fra Focusrite ved navn Scarlett 2i2. Jeg optager hjemme hos mig selv – i det klassiske ‘byg-selv-studie’ med dyner og madrasser. Det er meget vigtig for mig, at der er høj produktionsværdi, og at det lyder godt, så jeg investerede i dyrt udstyr, og det betaler sig altså, hvis man vil have god kvalitet. Jeg bruger audacity, som er et gratis program. Det er meget, meget simpelt, men jeg har ikke brug for mere, eftersom det er en samtalepodcast med få klip samt en jingle i starten og slutningen af hver episode. Min podcast bliver hostet af Podbean, som jeg er meget glad for.

Hvordan kom du i gang og hvor fandt du viden om podcasting? Var det svært?
Jeg kom som tidligere nævnt i gang i marts måned – det var cirka en måned efter, jeg var stoppet på DR P6 BEAT som praktikant på Musiktjenesten – her lærte jeg om radioproduktion og (musik)journalistik, så det var helt naturligt, at jeg meget gerne selv ville producere noget. Det er min store passion at producere radio/podcasts – men det var svært at lære alt det tekniske selv. Der var tusind spørgsmål i starten: Hvad er et RSS-feed? Hvad er godt udstyr? Hvordan uploader man? Hvordan tilføjer man sin podcast iTunes? – og alle de der praktiske spørgsmål. Men jeg prøvede mig frem. Googlede. Læste en masse på nettet – og så gjorde jeg det bare og lærte lidt efter lidt.

Hvem drømmer du om at have med i din podcast, hvis du kunne vælge helt frit? Og hvad drømmer du om for din podcast fremover?
Jamen jeg er så privilegeret, at alle, jeg har haft ønske om at have med indtil videre, har sagt ja – og fortsat siger ja… men hvis jeg kunne vælge helt frit, ville jeg ikke have noget imod at lave en episode på engelsk og invitere Ryan Gosling eller Iggy Pop med. Jeg drømmer om at kunne leve af at lave podcasts – at Tårekanalen kunne få nogle liveshows, endnu flere lyttere og vokse sig endnu større.

Hvad er dit bedste råd til andre, der gerne vil i gang med at podcaste? 

Kom i gang! Mikkel Malmberg – der også har gæstet podcasten i afsnit 10 om ‘This American Life’ – har på et tidspunkt skrevet følgende i sit nyhedsbrev: “Lad være med at gøre dit bedste – bare gør noget. Så kan du altid gøre dit bedste senere”. Det kan jeg godt lide. Gør noget! Har du en idé? Bare kom i gang! Så kan du altid blive rigtig god senere. Og så vil jeg også sige, at jeg personligt synes, at GOD lyd er ekstrem vigtig – så invester i ordentligt udstyr! Det bliver du glad for på lang sigt, når det går skide godt, og flere folk lytter med.

Lyt til Tårekanalen 

Podcast – 12 gode grunde til at komme i gang!

Podcast er et parallelmedie. Parallelmedier er i fremgang. Vi lytter til lydbøger som aldrig før. Vi har News kørende i baggrunden. Og vi henter flere og flere podcast, som vi lytter til i toget eller mens vi træner. Vores ændrede medievaner og friheden i dem, giver dig nye muligheder for at række ud til dine følgere eller kunder. Her får du 12 gode grunde til, hvorfor du bør overveje, at starte en podcast.

Jeg fik selv øjnene op for at lytte til podcast, da min opvaskemaskine brød sammen. Pludselig var jeg fanget ved vasken flere gange dagligt, uden andet end mig selv og mine tanker. Og måske lidt god musik. Mit køkken ligger i bunden af min meget lange lejlighed, så jeg kan ikke se tv eller høre tv, når jeg er i køkkenet.

Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide at høre mig selv tænke, for det kan jeg, men på en eller anden måde, synes jeg bare det ikke det var optimal udnyttelse af tiden, at skulle stå der og vaske op. Jeg kunne selvfølgelig bare købe en ny opvaskemaskine. Men helt ærlig, så kan jeg faktisk meget godt lide den eller de pauser i løbet af dagen, hvor jeg skal vaske på. Især nu, hvor jeg er begyndt at lytte til podcast samtidig.

Se det er nemlig god brug af tid. At vaske op og bliver underholdt eller undervist på samme tid.

Problemet er bare, at når først man finder ud af, hvor meget mere man kan få ud af sin tid, ved løbende at lytte til podcast, mens man gør noget andet, så bliver det ret svært at undvære. Ved dog at min stresscoach vil sige, at det også er vigtigt med stille tid. MEN det korte af det lange er, at podcast modsat alt muligt andet, er til at tage med sig. Du kan ikke cykle og se youtube på samme tid. Du lægge vasketøj sammen og læse blogindlæg på samme tid. Du kan ikke sidde og passe dit arbejde og finde inspiration til din næste fest, dit liv eller din business på samme tid. Du kan til gengæld det hele, hvis du lytter til de rigtige podcast. Og det kan dine kunder, brugere eller følgere også. Så gør dem den tjeneste, at skabe en platform, de kan tage med sig i lommen og som de kan hive frem og blive inspireret af, uanset hvor og hvornår det passer dem.

Hvis ovenstående ikke er grund nok i sig selv til at komme i gang med podcast, får du her 12 andre virkelig gode grunde.

1 – Det er sjovt at lave podcast

Som mennesker er vi drevet af det, der får os til at føle os godt tilpas og det vi eksempelvis finder sjovt.  Jeg synes det er vildt sjovt at lave podcast. Derfor bliver det aldrig en sur pligt eller noget der bare skal overstås.  Jeg nyder hele processen. At få idéen, at finde den rette til at snakke med, optagelse, redigeringen og så at skrive om det bagefter. Det er fedt!

Når først den første nervøsitet har lagt sig, og det er blevet en vane, at sidde der bag mikrofonen, bliver det for alvor sjovt. Jeg vil opfordre eller udfordre dig til, at være vovet i dit valg af gæster til dit podcast. Inviter både nogle du deler meninger med, men også dem du måske ikke gør helt. Udnyt situationen til at lære noget nyt, og få prøvet dine argumenter af. Med en podcast kan du nemt komme til at møde en masse nye mennesker både IRL men også online. Den ofte uformelle tone gør at det hele glider lettere og bliver en bedre og sjovere oplevelse både for dig selv og for den du har besøg af i dit studie.

2 – Det er billig at gøre podcast lækkert

I modsætning til eksempelvis video er lyd billigt, også når det skal være rigtig lækkert. Mange af programmerne der skal bruges, kan fås gratis eller ganske billigt. Eksempelvis kan du bruge Garageband eller Audacity der begge er gratis optage og redigeringsprogrammer. Hosting af dit podcast kan eksempelvis være på Soundcloud, der også er gratis opbevaring af dit program. Personligt bruger jeg programmer og hosting der koster lidt, fordi jeg synes de forenkler processen gevaldigt – men slutproduktet er ikke påvirket. Jeg bruger Hindenburg til optagelse og redigering, og jeg hoster hos Libsyn.com.

Udstyr

Din slutprodukt bliver til gengæld påvirket hvis du bliver lidt for nærig når kommer til køb af mikrofon. Her skal du altså bruge lidt penge. Men vi er ikke nærheden af, hvad det ville koste af købe et videokamera. Jeg har en mikrofon til ca 1000 kr og jeg har en anden til ca 500 kr. De fungerer begge fint, og laver fin lyd, om end lidt forskellig lyd. Så det er ikke utænkeligt, at det meget trænede øre, bedre ville kunne lide lyden i den lidt dyre mikrofon.

Skal du lave optagelser hvor I skal være to eller flere på samme tid, har du brug for en mixer. De fås fra omkring 1000 kr.

Endivder skal du bruge et popfilter – sådan lille net der sidder foran mikrofonen, som tager de værste smålyde som vejrtræninger osv, og som bare gør lyden mere blød. De koster typisk omkring 120 kr. Du kan med samme effekt tage en sok og trække over din mikrofon.

Så for omkring 2000 kr kan du klare dig til rigtig rigtig mange timers optagelser med og uden gæster.

Hjælp til det tekniske

Det kan naturligvis være, at du synes du har brug for lidt hjælp.  Det kan også være at du vælger at få en anden til at stå for alt det tekniske og redigering osv, så du selv bare tager dig af indholdet. Det vil naturligvis koste lidt, men igen er vi i helt andre beløb end det ville koste at få en anden til at klippe og redigere din video.

3 – Nyt publikum gennem dit podcast

Podcast kan du tilmelde til forskellige tjenester som eksempelvis iTunes og Stitcher. Her søger podcastnysgerrige sjæle efter podcast – både dem de kender men også på emner og interesser. Derfor kan du med en podcast få adgang til et helt nyt publikum. Publikum der finder dig ud fra blandt andet den genre du har valgt til din podcast.

Podcastere er generelt også gode til at anbefale hinandens podcast.  Af den vej, kan man på samme måde, som man kan få omtale i andres nyhedsbreve, få omtale – eller være gæst i andres podcast.

4 – Dybere relationer med dit podcast

Alle de mennesker og kunder du allerede har på dit nyhedsbrev eller som læsere eller følgere, kan du få et mere personlig forhold til gennem en podcast. Dels får du “stemme på din stemme”. Forstået som, at den måde du hidtil har kommunikeret på, får endnu et lag lagt på. Folk kan høre dine stemme, måden du udtaler ord på, dit grin…ja dit væsen kan man sige. Og dels, kan du gennem podcast engagere dine lyttere på helt nye måder. Som med alt anden kommunikation, er en Call to aktion en god idé. I en podcast kunne det eksempelvis være at lytterne kan sende deres historier, deres bedste tip, deres spørgsmål ind til programmet. Det er en meget direkte og personlig måde at tage hånd om dine kunders udfordringer på.

Vær varsom

Det er meget intimt at lytte til en andens stemme direkte ind i øret. Normalt er det kun noget der sker, når vi er helt tæt på vores elskede. Derfor skal man naturligvis også være varsom og ikke overskride gængse grænser.  Når man evner det godt, bliver det en meget personlig oplevelse, at lytte til podcast.

5 – Podcast styrker din troværdighed

Selvom man naturligvis redigerer sin optagelse, inden man sender den ud, så er podcast et sådan ret lowkey medie. Der er plads til din personlige stil, og det behøver ikke være så poleret. Hvis det var det dine lyttere ønskede, så valgte de at høre radio. Ligesom en personlig blog er et andet rum end hvor der er lidt højere til loftet, end der eksempelvis er på en forretningshjemmeside, er en podcast også et medie, hvor din personlighed kan få lov til at fylde meget mere. Dette er med til at styrke din troværdighed, fordi du simpelthen viser mere af dig selv. Gennem dine evt samtaler med andre i din podcast, vil din viden og din tilgang til dit emne skinne så meget igennem, og det er ikke helt så let at fake det, som det er på skrift. Siger ikke at du faker det, altså!! Men du vil fremstå mere autentisk, når dine følgere får det meget personlige lag på, som en podcast giver mulighed for.

Kom i gang med din egen podcast. Læs mere her

6 – Større autoritet inden for dit feldt

Med en podcast får du en kanal, hvor du kan vælte alt din viden ind i hovederne på dine lyttere. I timevis. Afsnit efter afsnit kan du belyse dit emne fra alle tænkelige vinkler. Alene eller med andre spændende mennesker, der måske også ved noget om dit felt, eller noget som læner sig op af, eller som står i kontrast. Lige gyldigt hvad du gør, hvis bare du tænker dig om og gør dig umage, så vil det skabe en større autoritet inden for det du beskæftiger dig med. Ved at du igen og igen øver din argumentation eller diskuterer, eller undersøger dit emne, bliver du selv meget skarpere. Du viser også som ovenfor, din personlige tilgang til netop det her. Det vil sige, at du vil skille dig ud. Eller stå mere rent.

Autoritet via slægtsskab

Ved at invitere gæster ind til en snak, kan du også løfte din autoritet gennem slægtskab. Eller street credit om man vil. Ved at et eller andet begavet og må kendt hoved inden for dit felt, siger ja tak til at deltage i din podcast, så stiger din autoritet. Det sker ud fra tankegangen om, at Mr. X som jo er en travl mand, da ikke ville bruge tid på dit lille podcast, hvis ikke han mente, at du også havde noget at have det i, og hvis ikke han mente, at det arbejde du gør, er værd at give opmærksomhed. Og når først Mr. X har været med, så siger Miss Y sikkert ja som den næste. På den måde, kan du ret let få adgang til hjerner du måske beundre, og de vil dele deres perspektiver – og de vil lytte til dig, og det vil altsammen styrke din position inden for dit felt.

7 – Podcast giver adgang til et endnu federe netværk

I forlængelse af punkt 6, så vil et podcast åbne op for nye relationer. Både blandt dine lyttere, men også igen gennem dem du invitere ind til at medvirke i din podcastudsendelse. Det er en kæmpe kompliment, at give til et menneske, at sige; Hey, ved du hvad, jeg ved mine lyttere, ville elske at høre dine meninger om det og det. Kunne du ikke have lyst til at komme forbi mit lille studie til en snak? Både profesionelle  og personlige venskaber kan vokse fra dette.

Den du inviterer ind i din podcast, har måske selv en podcast, og inviterer så dig den anden vej. Eller vedkommende anbefaler dig og din podcast videre til andre – hvis du vel og mærket giver ham eller hende en meningsfuld og god oplevelse.

En podcast kan altså åbne døre – hvis du ønsker det!

8 – Podcast giver en masse fedt og unikt indhold

Content content content – vi ved det godt. At det vores følgere vil ha er indholdt. Godt indhold. Overraskende indhold. Brugtbart indhold. Og det er lige præcis hvad ud kan få, ved at komme igang med at podcaste. Ud over at podcastet i sig selv er super fedt indhold, så er der alt det rundt om en podcast, der også er godt indhold.

Nogle transkriberer hele podcaste ord for ord, og lægger det ud i en blogpost. Andre skriver lidt om hvad episoden handler om eventuelt en præsentation af gæsten. Det kan være en god ide at dele eventuelle links til steder på nettet der er blevet talt om i episoden, og måske nogle refleksioner man har haft efterfølgende på baggrund af samtalen. Alt sammen er det indhold, og hvis du bruger lidt tid på det, bliver det til godt indhold, der også hjælper din SEO

9 – Podcast forbedrer din SEO

Mange tror fejlagtigt, at man ved at podcaste, kan slippe for at skrive så meget. Det ville være dumt. Rigtig dumt. Du har nemlig brug for ord i tekstform, for at gøre dig godt i google. Kombinationen af ord, links og billede (brug altid et billede, enten til hver podcastepisode, ellers i din tekst) er lige det google godt kan lide. Smid dine bedste søgeord for udsendelsen og dit virke ind i teksten – giver formentlig næsten sig selv – og så vil du blive glad for den ekstra trafik til din side. Du skal naturligvis lige bruge lidt tid, på at få lagt det rigtige tekst de rigtige steder, og få linket frem og tilbage mellem din podcastbeskrivelse der hvor du hoster og i eks iTunes, men det bliver hurtig en vane, der betaler sig.

Mindre konkurrence

Endivdere er dit indhold mere søgbart når folk eks søger efter podcast med et bestemt indhold på eks iTunes, end når de søger samme emne i eksempelvis google. Der er ikke tilnærmelsesvis lige så mange der podcaster om et emne, som der er folk der skriver om det. Der er naturligvis heller ikke lige så mange der søger efter det blandt podcast. Omvendt, så er dem der søger der, meget målrettet i deres søgning, så de vil. Hvis din tekst og din podcast ellers er interessant nok, vil de sikkert hopper videre og tjekke dig og eller din virksomhed ud på din hjemmeside.

Så tiden brugt på at skrive hvad din episode handler om er altså givet utrolig godt ud. Jeg arbejder på en artikel tilsvarende denne, hvor jeg går mere i dybden med netop dette emne, da det er så afsindig vigtigt, for at få din podcast til at gøre alt det arbejde for dig, som den kan.

Skal jeg hjælpe dig i gang? Læs om mulighederne her

10 – Podcast er nemt at dele på sociale medier

Uanset om du vælger den ene eller anden hosting mulighed og om du deler din podcast i iTunes eller i Stitcher eller andre steder, vil der formentlig altid være en “Del” funktion.  Du kan med et enkelt klik dele dit link på div socialemedier. Bruger du så lige lidt tid på at sætte et par ord på, og hvis dit indhold ellers er brugbart, så er det også en af de ting, mange af dine lyttere formentlig vil dele på deres væg.

I sidste uge læste jeg om en podcast jeg ikke kendte, da en af mine venner på Facebook delte det. Det eneste han skrev var; “Du kommer garanteret til at købe grønkål, når du står i Netto senere i dag”. Det var ikke en podcast han selv havde lavet, han delte en andens. Og jeg lyttede. Og ja, jeg købte grønkål senere samme dag, fordi jeg havde lyttet til en inspirerende podcast. Jeg var formentlig aldrig faldet over lige denne podcast, hvis ikke det var fordi den var blevet delt på Facebook.

Gør det let for nye

Libsyn.com – som er den host jeg bruger, tilbyder endvidere, som den vist eneste, et link der åbner sig som en player direkte på eks Facebook. Lige som Youtube gør det. Jeg er vild med den funktion. Det gør det så nemt for nye lyttere at få adgang til din podcast. Jeg har diskuteret dette med mange, der har været “bange” for, at midste trafikken i og med, at man kan lytte direkte. Jeg synes det er noget pjat. Hvis dit indhold er godt, så skal folk nok komme til din hjemmeside eller til din side på iTunes og tilmelde sig. Men i forhold til at invitere nye lyttere til et lyt, er det simpelthen bare service, at serverer det der hvor de er. Jeg er vild med det!

11 –  Giver rutinet i at tale og interviewe

Det giver sig selv, at hvis du uge efter uge – eller såmen også, hvis du “bare” laver en episode per måned, så vil du efterhånden få en rutine i at snakke til et publikum. Tro mig, publikummet kan være lige så skræmmende, selvom man dels ikke kan se det, og dels slet ikke ved om man har noget. Ved at gøre det igen og igen og igen bliver det lettere. Første gang man redigerer sin podcast, er man ved at dø over sin stemme. Men efterhånden lever man med det, måske bliver man helt glad for den. Uanset, så vil du opdage, at du er blevet mere rolig og mindre nervøs, ved at sige det du havde tænkt dig at sige.

Brug en interviewguide

Hvis du også inviterer gæster med ind i dit podcast, vil du blive rutineret i at lave interviews. Det kan være en god idé, hvis du aldrig har prøvet det før, at have en interviewguide forberedt. Måske du kan bruge den samme guide i alle dine programmer, og du vil derved få en ensartethed i dit indhold. Dog skal du aldrig holde dig alene til en interviewguide. Det gør interviewet rigidt. Men det er en dejlig støtte at have, når man lige bliver nervøs, eller man har været så optaget af det gæsten har sagt, at man helt glemte hvor man var i interviewet.

Det er med andre ord genial taletræning, der helt sikkert med tiden også vil hjælpe dig, hvis du enten allerede eller måske bare drømmer om, at tale mere direkte foran folk i eksempelvis foredrag eller anden formidling.

12 – Få mere for dine ydelser ved at podcaste

Kombinationen af alle ovenstående virkelig gode grunde til at komme i gang med podcast gør, at du med tiden vil kunne tage mere for dine ydelser. Ved at du får større autoritet, større publikum, ligger bedre i google og har fået udvidet dit netværk, ja så vil du automatisk “blive mere værd”. Hvis dine ydelser blandt andet er foredrag eller undervisning, så vil dine forbedrede evner til netop dette og så være at se på din faktura. Hvis du giver dig selv lov naturligvis. Men tro mig, det tør du godt, når du uge efter uge, har kastet sig selv ud fra det der føles som en klippe og ud i intetheden, og hver gang er landet godt på fødderne, og har mærket begejstringen fra dit loyale publikum. Det er nemlig SÅ godt for din faglige selvtillid.

Andre måder at tjene penge

En podcast er bare et led i en spændende og meget givende spiral. Hvis du malker den godt, så er det helt sikkert noget du vil kunne mærke på din bundlinie inden for en overskuelig periode.

I Danmark er vi endnu ikke rigtig nået til at få sponsoreret podcast. Enkelte gør lidt i det, men vi er langt fra, hvordan det fungerer i USA. Jeg tvivler også på, at vi med dansksprogede podcast kan nå til rent faktisk at tjene penge på selve podcasten, men man skal aldrig sige aldrig. Hvis det er et mål, kan du jo også overveje at lave et engelskesproget podcast.

Alt efter hvordan du sætter det hele op, vil du også kunne tjene penge gennem affiliatet links eller bytteaftaler – igen altsammen med til at øge din omsætning. Det er bare med at være kreativ. Tror jeg er nødt til at skrive noget mere om det i et selvstændigt oplæg også. Men lige nu skal jeg i studiet og optage…du skulle tag og gøre det samme.

God fornøjelse!

Trine